Reviews

Perhaps most captivating is the sheer range of strange, delicate and piercing sound the brilliant Bjarke Mogensen draws from the accordion; who needs synthesizers when you have this virtuoso in your ensemble.

FYENS STIFTSTIDENDE ****

Når nu Scarlatti skrev langt over 500 hundrede af slagsen, når nu der findes oceaner af indspilninger med dem for instrumenter som koncertflygel, guitar, harpe med videre, så er der vel ingen grund til, at Bjarke Mogensen ikke også skulle kunne kaste sig over disse sprøde, elegante, begavede solo-sonater for cembalo.

Scarlatti stod – eller står vel stadig – noget i skyggen af Bach og Händel. Alle tre var endda på forunderlig vis født i det selvsamme år, 1685. Om man så bryder sig om disse sonater spillet på akkordeon, ja, det er vel en god og relevant diskussion værd. Helligbrøde er det i hvert fald ikke. 13 sonater har Bjarke Mogensen omhyggeligt udvalgt, og de repræsenterer både ømheden, elegancen, humoren, inderligheden og det svulstige hos Scarlatti.

Ikke uventet fremstår værkerne med et liv, en dynamik og en sjælfuldhed, som klæder dem, og som cembaloets knipserier af naturlige årsager jo slet ikke formår. Så lyt efter helt andre klange og nyd Bjarke Mogensens fine og respektfulde tilgang til de 13 sonater.

How’s this for an improbable turn of events: The most beautiful, dramatic and sheerly irresistible disc of new music to cross my desk in months is a compilation of four Scandinavian accordion concertos. Well, believe it. In lively, thoughtful performances by the remarkable Danish virtuoso Bjarke Mogensen, these pieces – two of them written for him – showcase the instrument’s versatility and color. What’s remarkable, too, is the way none of the composers here shies away from the accordion’s various associations – the music here is at once modern and tuneful, rhythmic and comical.